Vedtægter for

Hundslund Vandværk I/S

Navn og hjemsted

§1

Hundslund Vandværk I/S er et interessentskab med hjemsted i Odder kommune.

Formål

§2

Vandværkets formål er, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ, at forsyne ejen-domme inden for vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand til lavest mulige driftsbidrag, som foruden driftsomkostninger skal dække forsvarlige afskrivninger af anlæg og rimelige henlæggelser til fornyelse og nødvendige udvidelser, samt at varetage medlemmernes fælles interesse i vandforsyningsspørgsmål, og deraf afledte forhold.

Medlemmer

§3

Enhver, der har tinglyst adkomst til fast ejendom i vandværkets forsyningsområde, kan blive medlem af vandværket.

For ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, er det ejerne af de enkelte ejer-lejligheder, der er medlemmer, medmindre andet er tinglyst på ejendommen.


Medlemmers rettigheder

§4

Vandværkets medlemmer har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår, der er fastsat i det af Odder kommune fastsatte regulativ.

Ved indmeldelse udleveres vedtægter, regulativ og gældende takstblad.

Medlemmers forpligtigelser og hæftelser iøvrigt

§5

For enhver af vandværkets forpligtelser hæfter medlemmerne personligt, direkte og solidarisk.

Medlemmerne hæfter indbyrdes solidarisk i et forhold, der svarer til antallet af medlemmer i vandværket. (Marts 1998: hvert medlem = 1/277).

Beløbsstørrelsen beregnes på grundlag af det prisniveau, der er gældende på det tidspunkt, et krav gøres gældende ved domstolene.

Ethvert medlem accepterer ved sin indtræden i vandværket, at vedkommende indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af gældende regulativ og takstblad (herunder betaling af anlægsbidrag) samt af nærværende vedtægter.

Ethvert medlem er ansvarlig for sine eventuelle lejere.

Såfremt et medlem overdrager sin ejendom, er medlemmet (ved dødsfald medlemmets bo) forpligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer ved overtagelsen af ejendommen, indtræder i medlemmets forpligtelser over for vandværket.

Det er en betingelse for vandværkets godkendelse af ejerskiftet, at samtlige forfaldne ydelser til vandværket er betalt.

Vandværket kan over for nye medlemmer betinge sig en deklaration, tinglyst pantstiftende, på ejendommen til sikkerhed for betaling af anlægs- og drifts-bidrag.

Opnås kommunal garanti for optagelse af lån, gælder for vandværket følgende grundregel:


Selskabet er en institution inden for kommunen, og denne

må ikke lide noget tab ved anlæg og drift, ej heller nyde

direkte økonomiske fordele.”

Denne paragraf kan ikke forandres ved nogen generalforsamlingsbeslutning, medmindre de forpligtelser, der er indgået i henhold til denne paragrafs ordlyd, er fyldestgjorte, eller man opnår samtlige kreditorers og kautionisters godkendelse heraf.

Udtræden af vandværket

§6

Udtræden af vandværket kan ske i tilfælde af nedrivning, ved grundens ophør som selvstændigt matrikelnummer, eller hvis ejendommen overføres til andet forsyningsområde.

Såfremt en grund ophører som selvstændigt matrikelnummer, afbrydes stik-ledningen fra forsyningsledningen, og medlemmet udtræder af vandværket.

Ved udtræden kan der ikke udbetales eller udloddes andel i vandværkets formue, ligesom evt. omkostninger afholdes af medlemmet.

Levering til ikke-medlemmer

§7

Institutioner, - som ifølge deres natur - eller ejere af enkelte ejendomme - som ifølge særlige omstændigheder - ikke kan være medlemmer, vil mod en af be-styrelsen fastsat afgift - kunne få leveret vand. Sådanne købere skal forpligte sig til at overholde vandværkets regulativ samt vedtægternes bestemmelser, bortset fra bestemmelsen om andelsret og hæftelse.

Det samme gælder distributionsforeninger, der helt eller delvist dækker deres leveringspligt ved køb fra vandværket.

Bestyrelsen fastlægger i hvert enkelt tilfælde vilkårene for sådanne vandleve-rancer.


Generalforsamling

§8

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.

Indkaldelse til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med mindst 14 dages varsel ved annoncering i den lokale dagspresse med angivelse af dagsorden.

Forslag skal, for at kunne behandles på ordinær generalforsamling, afgives til bestyrelsens formand senest 1 måned efter regnskabsårets udløb.

På den ordinære generalforsamling foretages følgende:

-Valg af dirigent

-Bestyrelsens beretning

-Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

-Budget for det kommende år forelægges til godkendelse

-Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen

-Valg af revisorer og revisorsuppleant(er)

-Behandling af indkomne forslag

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 1/5 af medlemmerne fremsætter skriftligt forlangende herom til bestyrelsen, ledsaget af en skriftlig dagsorden.

I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden to måneder efter modtagelsen af begæringen, og dagsordenen skal udsendes med indkaldelsen.

De på generalforsamlingen trufne beslutninger indføres i vandværkets forhandlingsprotokol, der underskrives af dirigenten.


Stemmeret og afstemninger

§9

Hvert medlem har én stemme.

Et medlem kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Et medlem kan dog udover egen stemme kun afgive yderligere én stemme ved fuldmagt.

Ethvert medlem kan kræve hemmelig afstemning.

Købere i henhold til §7 har ret til at overvære generalforsamlingen og har taleret, men har ingen stemmeret.

Afgørelse træffes ved simpelt stemmeflerhed.

Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de stemme-berettigede er tilstede, og når mindst 2/3 af disse stemmer for.

Er én af disse betingelser ikke opfyldt, indkalder bestyrelsen til en ekstraordi-nær generalforsamling til afholdelse inden 2 måneder, på hvilken forslaget kan vedtages ved 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

Bestyrelsen

§10

Vandværkets bestyrelse består af 5 medlemmer, valgt blandt medlemmerne for 2 år ad gangen, idet der på hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis 2 og 3 medlemmer.

Herudover er der hvert år valgt 2 suppleanter, som ved afgang fra bestyrelsen tiltræder efter opnået stemmetal. Sådanne bestyrelsesmedlemmer indtræder i det afgåede medlems resterende valgperiode.

Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv, senest 14 dage efter generalforsamlingen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Bestyrelsen kan til varetagelsen af den daglige drift ansætte fornødent perso-nale og ligeledes afholde de efter dens eget skøn nødvendige udgifter til admi-nistration, reparation og vedligeholdelse.

Bestyrelsen har ansvaret for regnskabsførelsen og opstiller årsregnskab og budget.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører forhandlingsprotokol.

Bestyrelsen kan i tilfælde af vandspild og/eller overtrædelse af konkrete påbud pålægge overtræderen en særafgift, som skal fremgå af takstbladet.

Vandværket har ret til at lukke for vandtilførsel til en interessent,

a) såfremt denne ikke holder sin installation i orden,

b) såfremt denne ikke rettidigt betaler sine afgifter i henhold til §5,

c) i tilfælde af misbrug eller unødigt spild af vand.

Tegningsret

§11

Vandværket tegnes af formanden i forening med mindst ét bestyrelsesmedlem (kassereren).

Bestyrelsen kan meddele prokura.

Regnskab

§12

Vandværkets regnskabsår følger kalenderåret.

Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter forsvarlige afskrivninger og henlæggelser, kan ikke udbetales til medlemmerne.

Revision af regnskaberne foretages af de generalforsamlingsvalgte revisorer.

Årsregnskabet underskrives af revisorerne og bestyrelsen.

Opløsning

§13

Opløsning kan kun besluttes, såfremt 3/4 af samtlige stemmeberettigede stem-mer derfor. Dersom opløsningen vil kunne ske uden indskrænkning af forsy-ningsmulighederne, f. eks. ved fusion med andet vandværk eller ved kommunal overtagelse, kan opløsningen dog besluttes efter de i §9 angivne bestemmelser vedrørende vedtægtsændringer.

Den opløsende generalforsamling træffer afgørelse om eventuelle aktivers an-vendelse.

Ikrafttrædelse

§14

Disse vedtægter er vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling d. 14. maj 1998 og træder i kraft efter vedtagelsen.

_________________________________________

Formand

_________________________________________

Dirigent

Hundslund d. 14. maj 1998